Hos DAHL får du kompetent og forretningsorienteret rådgivning fra specialister med indgående kendskab til den gældende lovgivning på databeskyttelsesområdet. Vi tilbyder målrettet rådgivning om alt i relation til behandling og opbevaring af personoplysninger.
Vi kan eksempelvis hjælpe med håndtering af sikkerhedsbrud, kontrol med databehandlere, implementering af reglerne for databeskyttelse og håndtering af klagesager ved Datatilsynet.
Til de virksomheder, der ønsker at vide om, hvorvidt de lever op til kravene i GDPR, tilbyder vi at gennemføre et persondataaudit. Dette kan vi bl.a. gøre ved at udarbejde en GDPR Gap-rapport. Herved får du et overblik over, hvor langt du er fra at være i mål med din GDPR-implementering. Herudover kan vi gennemføre et simuleret tilsynsbesøg, hvor vi trykprøver, hvor robust din virksomhed er til at håndtere et tilsynsbesøg fra kunder eller Datatilsynet.