50.000+ anmeldelser

Siden 2018 har det været lovpligtigt at underrette Datatilsynet om brud på persondatasikkerheden, og i maj 2024 passerede tælleren 50.000 anmeldte brud, der typisk omhandler tilfælde, hvor en medarbejder, kunde eller borgers oplysninger er blevet kompromitteret. Men der er stor forskel på, hvor alvorlig en hændelse, der er tale om.

Langt de fleste anmeldelser er såkaldte utilsigtede hændelser, og handler typisk om ”rigtig mail til forkert modtager”. Er der ingen følsomme oplysninger involveret, går Datatilsynet sjældent videre med denne type sager. Undtagelsen er dog, hvis det foregår systematisk, for så kan Datatilsynet indlede en undersøgelse.

I den mere alvorlige ende ligger ondsindet aktivitet som fx hackerangreb, aflytning og phising – men også omfattende interne systemfejl og menneskelige fejl er nogle af de væsentligste trusler mod persondatasikkerheden. Disse udgør knap 10% af alle anmeldelser, og her stiller Datatilsynet ofte spørgsmål til den dataansvarliges håndtering før, under og efter bruddet for at finde ud af, hvad der er sket – og om det kunne være undgået. Desuden lægger de vægt på, om man som dataansvarlig har overvejet at give besked til de berørte personer.

Datatilsynet bruger også de mange anmeldelser til at holde øje med tendenserne på sikkerhedsområdet, og til at udvikle de mest relevante vejledninger. Læs mere og find Datatilsynets statistikker over anmeldte brud ved at klikke på knappen her.

Læs mere

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev, og bliv opdateret på aktuelle emner indenfor GDPR på forståeligt dansk – og få gode tips og tricks til dit arbejde med GDPR.

MH9230_frit_300x240px

Vil du vide mere?

Book et møde , når det passer dig – eller bliv ringet op.

Ring mig venligst op...