1
2
3
4
1. Udfyld CVR-nr.
2. Tjek og godkend
3. Opret bruger
4. Så er du i gang!
Velkommen til…
Inzense A/S
Opret bruger
Du kan oprette flere brugere, når du først er inde på Lexoforms.
Privatlivspolitik
Det skal du vide om vores behandling af dine personoplysninger
Dataansvarlig
Lexoforms A/S er dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles, når du bruger vores services, herunder platform, hjemmeside, nyhedsbreve, kontaktformularer, sociale medier og events mv.
Lexoforms A/S
Vejlsøvej 51, Bygning O
DK-8600 Silkeborg
CVR: 38510746
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til vores behandling af persondata, er du velkommen til at kontakte Kim Jensen på +45 78 700 800 eller info@lexoforms.com.
Drejer det sig om indsigt, sletning, berigtigelse, begrænsning, indsigelse eller dataportabilitet, bør du først læse afsnittet om Dine rettigheder nederst på denne side.
Dine personoplysninger
Vi behandler dine persondata på forskellig måde alt efter kontaktform, relation og formål. Læs mere herunder om de forskellige typer behandling.
Oprettelse af adgang til Lexoforms
Formål
Ved oprettelse af adgang til Lexoforms indsamler og behandler vi personoplysninger for at kunne levere vores produkter og tjenester inkl. nyheder og informationer herom.
Disse personoplysninger anvendes desuden til evt. øvrige krav for henvendelsen inkl. tilmelding til vores nyhedsbrev (se Tilmelding til nyhedsbrev.)
Som betalende kunde hos Lexoforms behandler vi desuden personoplysninger for at kunne modtage betaling for vores produkt, fakturere iht. bogføringslovens regler samt fremsende faktura via e-mail. Læs mere i vores handels- og abonnementsbetingelser og vores databehandleraftale.
Grundlag for behandling
Vi behandler de indsamlede personoplysninger iht. opfyldelse af en kontrakt/aftale baseret på en accept af vores handels- og abonnementsbetingelser, uanset om det drejer sig om prøveperiode eller køb af vores produkt jf. Databeskyttelsesforordningen §6 stk. 1 litra b.
Kategorier af personoplysninger
De indsamlede informationer omfatter generelle personoplysninger som CVR-nummer, virksomhedsnavn, virksomhedsadresse, firma e-mail, tilknytning til brancheforening og samarbejdspartnere samt brugerinformationer, herunder navn, titel, mobil, e-mail samt dine eventuelle kommentarer.
Modtagere af personoplysninger
Ved oprettelse af adgang til Lexoforms uden en tilknyttet samarbejdspartner (rådgiver) videregiver vi ikke personoplysninger til tredjepart.
Ved oprettelse af adgang til Lexoforms med en tilknyttet samarbejdspartner (rådgiver) videregiver vi oplysninger til tredjepart i form af den valgte rådgiver, så vedkommende kan levere den aftalte ydelse.
.
I begge tilfælde overlader vi personoplysninger til udvalgte databehandlere, som både kan befinde sig indenfor og udenfor EU/EØS, herunder fx USA.
Ved brug af databehandlere, der befinder sig udenfor EU/EØS, anvendes disse altid under et gyldigt overførselsgrundlag såsom EU-US Data Privacy Framework (DPF) og/eller Standard Contractual Clause (SCC) og med etablering af eventuelle relevante supplerende foranstaltninger som fx SSL kryptering eller multi-faktor-login.
Opbevaring af personoplysninger
Indtastede personoplysninger slettes eller anonymiseres iht. vores handels- og abonnementsbetingelser. I prøveperioden er de første 14 dage gratis og uden binding, men betales der ikke efterfølgende lukkes systemet ned, og de registrerede personoplysninger slettes efter 30 dage.
Øvrige oplysninger afgivet ifm. oprettelse af adgang til Lexoforms slettes eller anonymiseres senest 12 måneder efter afgivet samtykke eller seneste kontakt, medmindre samtykke eller kontakt medfører et samarbejde, kundeforhold eller andet forhold af tilsvarende karakter.
I så fald kan du læse mere om vores opbevaring af personoplysninger i rollen som databehandler i vores databehandleraftale, afsnit C.4 samt bilag D.
Automatiske afgørelser og profilering
De indsamlede personoplysninger bruges hverken til profilering eller til at træffe automatiske afgørelser.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Dine rettigheder er…
Indsigt og berigtigelse
Du kan når som helst anmode om at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig samt at få disse personoplysninger berigtiget eller opdateret.
Sletning
Du kan i visse tilfælde bede om at få dine personoplysninger slettet. Denne ret er ikke endegyldig, da visse data ikke kan slettes grundet anden lovgivning, eller hvis aftalen og formålet giver os ret til at opbevare personoplysningerne. Oplysningerne slettes senest, når eventuelle formueretlige krav er forældet.
Begrænset behandling
Du kan i visse tilfælde få behandlingen af dine oplysninger begrænset. Det betyder, at hvis betingelserne for at få begrænset behandlingen er opfyldt, må vi kun behandle dine personoplysninger i nogle særlige situationer.
Indsigelse
Du kan i visse tilfælde gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Overførsel af oplysninger (dataportabilitet)
Du kan til enhver tid hente eller få tilsendt dine personoplysninger i et maskinlæsbart format, som du selv har afgivet til os.
Automatiske afgørelser og profilering
Du har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering.
Tilbagetrækning af samtykke
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, hvor vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke.
.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
Retten til at klage
Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, vil vi selvfølgelig være glade for at blive orienteret og gøre, hvad vi kan for at gøre dig tilfreds. Hvis du ikke er tilfreds med vores svar, er du til enhver tid berettiget til at klage direkte til…
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon 3319 3200
E-mail dt@datatilsynet.dk
Se evt. mere på www.datatilsynet.dk