Edit Template

Vi styrker ejerkredsen!

Den danske SaaS-virksomhed Lexoforms, der har udviklet en digital platform til dokumentation af GDPR og compliance, har udvidet ejerkredsen med selskabet ComplianceGroup Holding, der ejes af advokat (L) Frans Skovholm og Vicky Lorenzen – der begge har langvarige samarbejdsrelationer med Lexoforms. Samtidig indtræder Frans Skovholm i bestyrelsen, hvor hans stærke faglige kompetencer inden for informationssikkerhed, skal være med til at styrke Lexoforms strategiske ambitioner om at favne bredere og i endnu højere grad hjælpe danske smv’er med at forstå og forenkle arbejdet med databeskyttelse, herunder cyber- og informationssikkerhed, persondata og compliance generelt.

Advokat Frans Skovholm og Vicky B. Lorenzen driver sammen ComplianceGroup Holding, som gennem virksomhederne Konsulenthuset ComplianceService ApS og Advokatfirmaet ComplianceLaw har specialiseret sig i at levere complianceydelser på et operationelt og strategisk niveau. Frans er en af landets mest anerkendte advokater inden for compliance, og han har tidligere været partner hos et af Danmarks største advokatfirmaer, DAHL Advokatpartnerselskab, hvor han blev sat i spidsen for at opbygge et nyt forretningsområde med fokus på compliance.

Her specialiserede han sig i at arbejde systematisk med risikohåndtering og rådgivning omkring ISIMS ledelsessystemer, men har også indgående erfaring med implementering i virksomheder, og er blandt andet certificeret som ISO/IEC 27001 Lead Implementer hos PECB.

Og det var faktisk gennem samarbejdet med Lexoforms, at Frans mødte Vicky, der er adm. direktør i Konsulenthuset ComplianceService ApS.

Styrke robustheden hos SMV’er

Ifølge Frans Skovholm skaber samarbejdet med Lexoforms mange nye muligheder i spændingsfeltet mellem digitalisering, jura og informationssikkerhed.

Det er således muligt gennem samarbejdet at sikre, at kunderne får en helstøbt digital løsning som kan håndtere de stigende krav til cybersikkerhed, som er nødvendig med de aktuelle trusler mod den kristiske infrastruktur. Det gælder også for helt almindelige smv-virksomheder, da de i stigende grad bliver udsat for hackerangreb og andre sikkerhedsbrud, som  er kritiske for opretholdelse af deres drift. ”Desværre er alt for mange smv’er i dag slet ikke bevidste om de risici, de løber, og for mange smv’er vil et cyberangreb i dag have katastrofale konsekvenser.”

Derfor er arbejdet med cybersikkerhed, ifølge Frans Skovholm, ikke en sur pligt, men tværtimod vejen til en mere sikker og robust virksomhed og dermed et mere sikkert og robust samfund. Det er netop dette fokus, der har banet vejen for det nye samarbejde med Lexoforms, hvor Frans ikke alene træder ind i ejerkredsen, men også bliver en del af bestyrelsen.

Et sweet spot i markedet

Ifølge Kim Jensen, CEO og partner i Lexoforms, baner udvidelsen med Frans vejen for næste skridt i virksomhedens strategi, hvor fokus på GDPR og persondata udvides med et udvidet tilbud om hjælp til cybersikkerhed i et bredere perspektiv.

”Cybersikkerhed er ligesom GDPR et komplekst område, hvor der er mange regler, anbefalinger, muligheder og udbydere, men med Lexoforms dokumenterede evne til at forenkle selv komplicerede emner som GDPR, er der et sweet spot i markedet, hvor vi kan hjælpe smv’erne med at overskue og navigere i et komplekst marked”, siger Kim Jensen

Forståelse og forenkling

Mange af de kendte rammeværker som fx GDPR-forordningen, hvidvaskloven, NIS2, Cyber Resilience Act, ISO27001, ISAE 3000, Dora og D-mærket er alle gode værktøjer til at få styr på virksomhedens compliance, men det kan være svært at vide, hvilken vej man som virksomhed skal gå. Da mange af de kendte værktøjer har flere fællesnævnere, er der derfor basis for at tilbyde et unikt overblik, og på en enkel og intuitiv måde guide virksomhederne gennem de nødvendige trin – uanset hvilken vej, de ønsker at gå.

”Det er dette behov, vi har sat os for at udfylde, og derfor er udvidelsen med de nye ejere i ejerkredsen sammen med en styrket udviklingsafdeling et virkelig vigtigt skridt i denne retning”, siger Kim Jensen, der fortæller, at kunderne allerede i løbet af 2026 vil opleve de første konkrete tiltag, der vil hjælpe de danske smv’er med at stå langt stærkere i den digitale fremtid.

Læs mere om ComplianceLaw her

Læs mere om ComplianceService her

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål omkring GDPR, vores løsning eller andet, kan du booke et møde med Martin eller Daniel. Book 15 min., 30 min. eller en time

Andre nyheder

Nyt fra Lexoforms

Lexoforms: Gazelle 2025

Nogle griber muligheder hurtigere end konkurrenterne. Andre løber den hjem med rå viljestyrke. Vejen dertil kan variere, men kåringen som Børsen

Læs mere
Nyt fra Lexoforms

Cybersikker oktober!

Oktober er den officielle nationale cybersikkerhedsmåned, der skal være med til at ruste danskerne til en hverdag med stadig flere digitale

Læs mere
Nyt fra Datatilsynet

USA er stadig ok

Den franske statsborger Philippe Latombe har netop tabt retssagen mod EU-Kommissionen omkring tilstrækkelighedsafgørelsen for EU-U.S. Data Privacy Framework.

Læs mere

Ja tak – send mig jeres nyhedsbrev

MH9230_frit_300x240px

Vil du vide mere?

Book et møde , når det passer dig – eller bliv ringet op.