Samtlige 200 hjemmesider indsamlede data gennem bl.a. pixels og cookies, inden brugeren havde mulighed for at give sit samtykke – altså uden den besøgendes reelle informerede samtykke.

Den besøgende skal have et reelt valg

Forskellen på pixels og cookies er, at cookies kan slettes af brugeren via browserindstillinger, mens pixels ikke kan slettes, og derfor er mere usynlige for brugeren. Dermed får den besøgende ikke mulighed for at give et informeret samtykke – og det er ulovligt.

De hyppigste overtrædelser af cookiereglerne handlede om, at hjemmesiderne…

· havde uklassificerede cookies (42,2%)
· manglede info i deres cookiebanner om bl.a. formål og deling med tredjepart (27,6%)
· helt manglede et cookiebanner (18,1%)

Forbrugerne er stadigt mere opmærksomme

Når den besøgende ikke kan give informeret samtykke omkring indsamling og brug af sine persondata, er det udover at være ulovligt også kritisk – både for virksomheden og den besøgende. Virksomheden risikerer bøde og dårlig omtale, hvis en besøgende anmelder virksomheden til Datatilsynet, kontakter Ekstra Bladet eller måske starter en shitstorm på nettet.

For den besøgende er det utrygt ikke at vide, hvilke data, der bliver indsamlet, hvem de bliver delt med, hvad de bliver brugt til, og hvordan de opbevares. Den øgede fokus på digital kriminalitet og persondata har nemlig sat temaet på dagsordenen – og forbrugerne er i stigende grad på vagt.

33% vil betale ekstra for at afgive mindre information

I Danmarks Statistiks nylige undersøgelse om It-anvendelse i befolkningen 2024 er der nemlig nye interessante trends at spore, når fx 63% har fravalgt tjenester eller hjemmesider, hvor de var bekymrede omkring de pågældende virksomhedens brug af deres data.

Næsten 80% er helt eller delvis enige i, at det er vigtigt for dem, at virksomheden tydeligt fortæller det, hvis de tjener penge på at indsamle og bruge persondata, fx ifm annoncering. Derfor er også hver tredje dansker i undersøgelsen villig til at betale ekstra for en tjeneste eller et produkt, hvis det betyder, at virksomheden indsamler mindre information om dem.

Har du styr på din hjemmeside?

Sammenholdt med Digitaliseringsstyrelsens analyse af de 11.000 hjemmesider, der i vid udstrækning brugte ulovlige sporingsteknologier, er der grund til at gå sit eget site igennem i sømmene for at sikre, at hjemmesiden dels lever op til loven – dels sikrer de besøgendes persondata bedst muligt. Det kunne jo være nuværende og kommende kunder.

Og hvordan gik det så de 200 virksomheder, der ulovligt indsamlede data fra de besøgende? Afsløringerne af de 200 hjemmesider medførte et tilsyn og flere påbud fra Datatilsynet, hvorefter 196 af virksomhederne fik rettet op på fejlene. De resterende risikerer nu politianmeldelse.

Vil du vide mere?

Besøg evt. Datatilsynets guide omkring pixels på hjemmesider, som du finder her.