Den nye Lovgivningsguide omfatter blandt andet regler om kunstig intelligens, databeskyttelse, cybersikkerhed, digitale markeder og digitale tjenester. Derudover er der lanceret en særskilt guide til EU’s dataforordning. Ved at besvare spørgsmål om virksomhedens aktiviteter og digitale løsninger får du en tilpasset oversigt over relevante regler, centrale krav og links til myndighedernes vejledninger.
Det er et godt sted at begynde, hvis du er i tvivl om, hvilke regler din virksomhed skal forholde sig til. Guidernes resultat kan dog ikke stå alene. Digitaliseringsstyrelsen understreger, at de ikke erstatter virksomhedens egen vurdering af dens forpligtelser og af, hvordan kravene skal overholdes.
Hos Lexoforms arbejder vi ud fra samme grundtanke: Digital tryghed begynder med forståelse, struktur og overblik, før man træffer beslutninger om de konkrete løsninger.



