Unitas ApS

UNITAS rådgiver primært om databeskyttelse, compliance, it-kontrakter, digital markedsføring og teknisk og organisatorisk sikkerhed. Vi er et specialiseret, ambitiøst og erfarent konsulenthus, der stræber efter at levere på et højt niveau til private og offentlige kunder.

Vores kunder fordeler sig på forskellige brancher, herunder eksempelvis medico, finans, undervisning, luftfart, forsyning, produktion, distribution og logistik og markedsføring. Vi rådgiver desuden en lang række it-service providers (databehandlere).

Flere af vores kunder er tilstede i mere end et EU-land. Nogle kunder har i øvrigt væsentlige aktiviteter uden for EU. Vores services leverer vi ligeså gerne på engelsk som på dansk.

UNITAS arbejder også som ekstern databeskyttelsesrådgiver / DPO for flere kunder – ikke mindst for vores offentlige kunder.

Vores erfaring spænder vidt. Vi er derfor vant til at arbejde indenfor rammerne af forskellige mere eller mindre branchespecifikke compliancestandarder. UNITAS samarbejder med et stort netværk af it-specialister. Når en kunde har udtømt UNITAS’ kompetencer, kan UNITAS således altid finde rette person til rette tid og sted, så opgaven bliver løst.

Som eksperter udarbejder vi uafhængige inspektionsrapporter.

UNITAS anvender under den praktiske implementering og drift som udgangspunkt et it-værktøj til at styre organisationens complianceaktiviteter. Vi er dog ikke bundet til et bestemt it-værktøj og anvender derfor gerne kundens eksisterende it-værktøj. Når en kunde bruger UNITAS, kan kunden være sikker på at komme i mål, og at complianceniveauet holdes: UNITAS leder og tager som udgangspunkt initiativet til løbende at igangsætte og færdiggøre de nødvendige complianceaktiviteter i det planlagte årshjul.

Unitas ApS

Lyshøjen 12, 1.tv
8520 Lystrup

30112787
info@unitas.consulting

unitas.consulting

MH9230_frit_300x240px

Vil du vide mere?

Book et møde , når det passer dig – eller bliv ringet op.